Livsstilsmesse på Valdemar Slot

Så går turen til Tåsinge i det Sydfynske Øhav, hvor Sine Strøm gæster det smukke Valdemar Slot.

Valdemar-slot

For syvende år i træk bliver slotsportene slået op til et sandt overflødighedshorn af livsstilsprodukter, som selv den mest forvænte luksuspuritaner vil falde i svime over.

Den ene stand overgår den anden, og tilsammen leverer over 180 udstillere en sand luksusoplevelse forankret i livsstil, boligdesign, rejser, mode, velvære og gourmet-mad.

En del af messens dna er, at de besøgende skal præsenteres for livsstilstrends fra såvel kendte og veletablerede som lokale producenter, og blandt mastodonter som Mercedes er alt fra lokale designere og specialitetsforretninger ligeledes repræsenteret.

Lørdag d. 7. juni : 11.00 – 17.00
Søndag d. 8. juni : 10.00 – 17.00
Mandag d. 9. juni : 10.00 – 17.00

ENTRÉPRIS
Voksne: 100 kr.
Børn (4 år – 12 år): 25 kr.

ADRESSE
Valdemars Slot
Slotsalléen 100, Tåsinge
5700 Svendborg