Eksklusiv bryllupsmesse i Glassmedjen på Hundested havn…. helt ude på molen…

Untitled-1

Den kommende weekend har du muligheden for at se de smukke og florlette brudekjoler fra Sine Strøm, i romantiske hvide nuancer, i havets blå-grønne farvespil og i friske hjerte-røde nuancer.
Et par yndige modeller fremviser de unikke og eventyrlige brudekjoler og Sine Strøm selv demonstrerer den kreative proces i opbygningen af en af sine smukke kreationer.

Blomsterbinderne fra Erantis binder smukke brudebuketter, fra de helt store møllehjul til de helt “petit”.

Le Petit Salon sætte hår og Vores Brød byder på skønne hjemmebagt macaron. Glassmedjen har designet og pustet nye vaser til messen, ligesom de sætter en række helt nye unika vin- og champagneglas frem.
Nyd vor borddækning med og i Glassmedjens vaser og glas, mens du smager på god vin og lækker chokolade.

Bryllupsmessen holder åbent lørdag og søndag den 7.-8. marts kl. 13-17 i glassmedjen, Backhaus Brown, Nordre Beddingsvej 26 – 3390 Hundested

Det er også denne week-end at årets Hundested plakat bliver afsløret, og du kan købe et signeret eksemplar på bryllupsmessen. Overskuddet går til Hundested erhverv.

Velkommen til bryllupsmesse med romantiske oplevelser.
Vi glæder os alle til at tage imod dig.
På gensyn til en inspirerende weekend.